Grosser Schweizer Sennenhund

 Vi er faldet for disse skønne og dejlige hunde, efter et par venner gjorde os opmærksomme på  racen. Og nu kan vi slet ikke forstille os en verden uden disse store dejlig kæmper.

Lige nu har vi 3 sennenhunde - en dreng Greydy og vores 2 nye piger Evita og Elektra. De er alle 3 hentet i Tjekkiet - hos nogle super opdrættere. Årsagen til at vi har hentet dem hjem fra udlandet, er at vi gerne have nogle hunde som er så tæt på de oprindelige som muligt - store, dejlige og robuste hunde.

Vores planer er at gå på udstilling med dem og så se hvordan de alle 3 arter sig og hvem ved, måske have et kul hvalpe eller to, såfremt de bliver godkendt til avl og består  både HD, AD og OCD  og ellers er gode, sunde og harmoniske hunde.

Vi er meget spændte på fremtiden og alle de nye oplevelser  som der venter os og vores grosser hunde.

Lidt historie

Kommer senere.

FCI standard

FCI Standard Nr 58

05.05.2003 (D) (ORG 25.03.2003)

GROSSER SCHWEIZER SENNENHUND

Oprindelsesland: Schweiz

Anvendelse: Oprindelig vagt- og trækhund, i dag også ledsagehund, vagt- og familiehund.

Klassifikation: FCI Gruppe 2 (Pinschere, Schnauzere, Molosser og Schweizer Sennenhunde),

Sektion 3 (Schweizer Sennenhunde).

Uden brugsprøve.

Historie: I 1908 – i tilslutning til den jubilæumsudstilling, der blev afholdt ved den Schweiziske Kennelklub’s (SKG) 25 års jubilæum – blev to korthårede Berner Sennenhunde fremstillet for professor A. Heim, den store forkæmper for de Schweiziske Sennenhunde. Han fandt i dem den gamle, næsten uddøde Sennen- eller Slagterhund, hvis forfædre under navnet "Slagterhunde" var vidt udbredt i Mellemeuropa og blev opdrættet til brug som vagthunde, træk- eller drivhunde. I 1909 anerkendte SKG racen som selvstændig ved at indføre den i den schweiziske hundestambog (bind 12). For at fremme og renavle racen grundlagde man i 1912 "Klub für Grosse Schweizer Sennenhunde". Først den 5. februar 1939 fulgte FCI’s udgivelse af den første standard. I vore dage bliver Grosser Schweizer Sennenhund også opdrættet og værdsat i andre europæiske lande på grund af sit rolige og pålidelige væsen, først og fremmest som familiehund.

Helhedsindtryk: Trefarvet, solidt bygget hund med kraftige knogler og muskler. Trods sin størrelse og vægt er den både udholdende og adræt. Kønspræget er tydeligt.

Proportioner: • Forholdet mellem kropslængde (målt fra brystspids til sædeben) og skulderhøjde er som 10 til 9.

• Forholdet mellem brystdybde og skulderhøjde er som 1 til 2.

• Forholdet mellem længden af skalle og næseparti er som 1 til 1.

• Forholdet mellem skallens og næsepartiets bredde er som 2 til 1.

Temperament: Sikker, opmærksom, vagtsom og frygtløs i dagligdagen. Godmodig og hengiven over for mennesker den har tillid til, selvsikker over for fremmede. Middel temperament.

Hoved: Kraftigt, svarende til kroppen, men ikke tungt. Hannens hoved er kraftigere end tævens.

Skalle : Flad og bred. Pandefuren, der begynder ved stoppet, udjævnes gradvis opefter.

Stop : Kun let udpræget.

Næse : Sort.

Næseparti : Kraftigt, mere langt end dybt. Hverken set fra oven eller fra siden er det spidst. Næseryggen er lige, uden midterfure.

Læber : Let udviklede og tilliggende, med sort pigmentering. Ikke hængende.

Kæber, bid : Kraftige kæber. Fuldstændigt, kraftigt og regelmæssigt saksebid. Der tolereres mangel på to tænder (P1 og/eller P2. Der tages ikke hensyn til manglende M3.

Øjne: Middelstore, mandelformede, hverken dybtliggende eller udstående, farven nøddebrun til kastaniebrun. Udtrykker er vågent og venligt. De mørkt pigmenterede øjenrande ligger godt til.

Ører: Middelstore, trekantede og temmelig højt ansat. I ro ligger de fladt ind til hovedet. Når hunden er opmærksom, rettes de fremefter. Godt behårede ind- og udvendigt.

Hals: Kraftig, muskuløs og nærmest kompakt. Uden løs halshud (Wamme).

Krop: Noget længere end skulderhøjden.

Ryg : Moderat lang, kraftig og lige.

Lænd : Bred, med stærk muskulatur.

Kryds : Langt og bredt, falder blødt afrundet. Hverken overbygget eller brat faldende.

Bryst : Kraftigt og bredt, når ned til albuerne. Brystkassen med rundt/ovalt tværsnit, hverken fladribbet eller tøndeformet. Forbrystet veludviklet.

Underlinie : Bug og flanker kun let indtrukne.

Hale: Ansat i harmonisk forlængelse af kroppen, temmelig tyk, når ned til haseleddet. I ro bæres halen hængende. Når hunden er opmærksom eller under bevægelse, bæres halen højere og let opadbuet, men aldrig oprullet eller bøjet ind over ryggen.

Lemmer:

Forpart: Generelt : Set forfra er forbenene lige og parallelle, nærmest bredt stillede.

Skuldre : Skulderbladet er langt, kraftigt og skråtliggende. Det slutter tæt til kroppen og har god muskulatur. Det danner en ikke for stump vinkel med overarmen.

Underarm : Med kraftige knogler, lige.

Mellemhånd : Fast. Set forfra i lige forlængelse af underarmen, set fra siden næsten lodret stillet.

Bagpart: Generelt : Set bagfra er bagbenene lige og ikke for tæt stillede. Mellemfod og poter hverken ind- eller udaddrejede. Vildtkløer skal fjernes, undtagen i lande, hvor det ved lov er forbudt at fjerne dem.

Overlår : Temmelig langt, med brede køller, kraftige og godt muskuløse.

Knæ : Danner en tydeligt stump vinkel.

Underlår : Temmelig langt.

Haseled : Kraftigt og velvinklet.

Poter : Kraftige, rettet lige fremad, med tæt sluttede, godt hvælvede tæer og kraftige kløer.

Bevægelse: Jordvindende, regelmæssig bevægelse i alle gangarter. Langt og frit fremgreb fortil og godt fraskub fra bagparten. I trav føres benene i lige linie, set både for- og bagfra.

Pels:

Hårlag : Dobbelt pels (Stockhaar) med tæt, middellang dækpels og en tæt underuld, der foretrækkes mørkegrå til sort. En kort dækpels er tilladt, såfremt der findes underuld.

Farve : Typisk trefarvet, dvs sort grundfarve med symmetriske, rødbrune aftegninger samt hvide aftegninger. Den rødbrune farve er placeret mellem det sorte og de hvide aftegninger på kinderne, over øjnene, på indersiden af ørerne, på siderne af brystet, på alle fire ben og på halens underside. De hvide aftegninger er placeret på hovedet (som blis og på næsepartiet), på strube og bryst (ubrudt), poter og halespids. Mellem blissen og de rødbrune pletter over øjnene skal der findes en stribe sort. Hvid nakkeplet eller hvid halsring tolereres.

Størrelse: Skulderhøjde for hanner 65 til 72 cm, for tæver 60 til 68 cm.

Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.

• Usikker fremtræden

• Tandmangler ud over højst to præmolarer (P1 og/eller P2). Der tages ikke hensyn til manglende M3. Tangbid.

• Lyse øjne. Løse øjenrande.

Fejl i hårlag:

• Gulbrun eller lysegrå underuld, der ses gennem dækpelsen

• Urene farver.

Aftegningsfejl:

• Manglende aftegning i hovedet, for bred blis.

• Næsepartiets hvide aftegning når tydeligt forbi mundvigen.

• Hvide "støvler" (dvs hvidt højere end til håndrod hhv haseled).

• Påfaldende asymmetriske aftegninger.

Diskvalificerende fejl:

• Alvorlige fejl i væsen (skyhed eller aggressivitet).

• Overbid, underbid, krydsbid.

• Ektropion, entropion.

• Et eller to blå øjne (glasøjne).

• Pelsen korthåret uden underuld.

• Pelsen langhåret.

• Pelsen ikke trefarvet.

• Grundfarven af anden farve end sort.

Hunde, som tydeligt viser tegn på fysiske eller adfærdsmæssige abnormiteter, skal diskvalificeres.

Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

Dansk Kennel Klubs bemærkning:

Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl

Ω Ω Ω

Standarden udgivet af FCI 05 MAJ 2003

Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité

NOVEMBER 2003